Login

Om ejeren
Hej, mit navn er Lone Thingholm Lauridsen, firmaet Abelone by Thingholm er oprettet pr. 1/12 2017.

Jeg er uddannet som professionsbachelor indenfor sundhed og ernæring, jeg har arbejdet som serviceleder indenfor rengøring og har et deltidsjob som underviser indenfor rengøring og service.

Den chance jeg fik for at få job på deltid, har gjort det muligt at starte ”Abelone by Thingholm”.

Hvorfor så Abelone? Så enkelt: min farmor hed Abelone Marie Lauridsen, hun blev gift og ændrede navn til Abelone Marie Christoffersen - og lidt sjovt er det da, at jeg så har giftet mig med Michael - til Lauridsen.

Jeg har syet ”altid” og nu skal det så blive en større del af min tid. Jeg har deltaget i forskellige kurser og workshops, er ”sydame ” i det lokale amatørteater HAT i Haarby og i 2018 i samarbejde med Lirekassen i Assens, hvor der skal være en stor landsdækkende teaterfestival i uge 26, 2018.

Jeg har indrettet systuen i mit hjem. Jeg bor sammen med min mand Michael. Vi har to voksne børn på 21 og 24 år, de bor i Varde og i Odense.

Jeg glæder mig til at producere tøj til dig eller dine pårørende.